lørdag den 7. juli 2007

Husk at blogge!

Overskriften skal dække et indlæg om, hvad der sker, når man IKKE husker at høre efter, hvad læreren/Bente siger. Det er temmelig længe siden, at jeg har blogget om noget som helst. Det er ikke udtryk for, at makkerparret Jette og jeg ikke har arbejdet med 23 ting. Efter mit sidste indlæg løb vi ind i sygdom, ferieafvikling og andet, der skemamæssigt gjorde, at vi i 3 uger var af 23 ting. Da vi så igen kunne finde en time hist og pist greb anarkiet os - den trælse computer skal have noget af skylden, men også det, at den ikke endnu er udstyret med højtalere har generet os i forløbet. Det betyder, at vi har accepteret, at de opgaver der kræver lytning undervejs udføres på vores hjemmepc'er (og da jeg flyttede midlertidigt 20. maj, gør det igen 11. juli og igen om nogle måneder på grund af kæmpe-ombygningsprojekt i vores eget hus, så er det lavt prioriteret) Vi har også lyttet til rådene og henlagt Second Life til hjemmepc'en.
Pligtskyldigt har jeg printet Bente's mail og opgaver ud til mit læg med 23 ting, men ak det svømmede over og var ikke at overskue. SÅ en dag fik jeg struktureret bunken og hakket det af, som vi har gennemført =
12 Funability - det vil jeg huske i forhold til at krydre opslag, tekster, plakater osv. med.
14 Del.icio.us - vi var omkring hus's del.icio.us og blev imponeret! Kollega Morten har ladet sig inspirere af opgaven og har efterfølgende ommøbleret opsætningen på computerne i ref'en i faglitteraturen, det kræver tilvænning!
15 Technorati - det drillede bare!!! Så vi opgav!
16 Wikis : Vi kender Wikipedia fra arbejdet i udlånet, men prøvede os lidt frem i sandkassen. At lave en egen wiki blev det ikke til - der var ikke lige et superoplagt formål. Men nu kender vi da muligheden.
Nu holder vi ferie fra 23 ting og håber at vende tilbage med friske kræfter til de sidste hurdler i uge 31.