torsdag den 16. august 2007

pbwiki gennemført

Så har jeg oprettet min egen wiki hos PBwiki, den er ikke værd at besøge endnu, men jeg vil kigge på den hjemme og tilpasse den til mig. Det virker som om, det vil være en fordel at se de små videoklip først. Jeg er lige nu ret tom overfor, hvad jeg skal med en wiki, men det er nok mest et spørgsmål om at kigge på nogen andre's og lade sig inspirere.

Technorati

Så er jeg oprettet på Technorati og har fået tilført en knap til min blog, så jeg hurtigt kan skifte dertil og andre hurtigt kan finde mig. Uden Thor's hjælp var det nu aldrig gået, og den vej opdagede jeg sider af arbejdet med bloggen's layout, som er nye for mig. Jeg må huske at vejen ind hedder tilpas og tilføj sideelement. Jeg har registreret min blog og har valgt nogle search settings. Hvor meget jeg lige kommer til at bruge dette er jeg nu skeptisk overfor.

Second Life - noget for mig?

Et af hængepartierne er SecondLife og da jeg har rubriceret den, som en af de svære i forløbet, er det optimalt at kaste sig ud i det med Thor indover på workshoppen!

Vel igennem hele processen, endte jeg med at blive afvist. Formentlig fordi vi ifølge Thor opfattes som en enhed (som er optaget!) = vores IP-nummer er i brug. Der er derfor ikke anden vej end at prøve på hjemmecomputeren, men nu kender jeg da vejen, og så får vi se, om Hanelore Demina stadig er ledig. Hun var ung og ret smuk. Jeg vil hjemme vælge vejen ind via infoisland.dk, det ser nemmere ud end det, som jeg lige har prøvet og så er det ikke mindst på dansk.

Musikøjenåbnere

1. Last.fm : Så er jeg oprettet som bruger, har downloadet programmet til den hjemlige computer og har lagt nogle få favoriter ind i min kanal. En ret psykedelisk oplevelse er, at det uvist hvorfor/hvordan er, at jeg lige nu har både Katie Melua og en eller anden engelsk rapgruppe i ørerne. Hastigt videre, men jeg må huske at fortælle min mand, at computeren nu er blevet beriget med programmet, det er overhovedet ikke sikkert, at han er enig med, hvor jeg lige fik det lagt på harddisken.

2. Blogmusik.net : Så er jeg også oprettet her og har lavet en playliste med blandet indhold. Den var ikke villig til at kalde min liste det første, som faldt mig ind - uvist hvorfor. Den er ellers nem at bruge og jeg vil nok heller switche herover og høre musik fremover, når jeg arbejder ved computeren end på Last.fm, men det er sikkert en smagssag.

onsdag den 15. august 2007

Sundby Bibliotek 158


Sundby Bibliotek 158
Originally uploaded by sundbybibliotek
Min tro væbner i 23 ting Jette. Vi er også uundværlige for hinanden i vores fælles interesseområde : Det etniske biblioteksarbejde.

IMGP0089


IMGP0089
Originally uploaded by bartal74
Kvarterhuset set fra Prags Boulevard. Sundby Bibliotek i stueetagen.

Øjenåbnere på ærgerlig baggrund

Så er jeg i gang med repetitionen, og her kommer nogle af øjenåbnerne :

1. Man skal sørme begrænse sine rss! Jeg har misrøgtet mine, som i forvejen var reduceret på grund af over-ivrighed. Et klogt valg har jeg gjort, som nu skal passes løbende : nyheder fra www.bng.dk. I den noget uoverskuelige mængde af ulæste feeds har jeg fået opdateret min viden om, hvor uendelig bred tjenesten er, jeg bruger den flittigt i låner- og privatsammenhæng, men kan se, at min fantasi alligevel ikke helt har slået til i forhold til indholdet. Her er alt fra Dansk Kirkegårds Index til Casinolisten.com. Og ikke bare biblioteker har nu tilbud om påmindelser om afleveringsfrist - også hospitaler tilbyder patienter en tjeneste om at blive mindet om deres aftalte tid! Litteratursiden.dk fastholdes også som feed, den skal jeg gøre en endnu større indsats for at sælge til lånerne. Jeg bor i Roskilde, har også en fortid tilbage i 1970'erne som ansat på Roskilde Bibliotek i studietiden og herfra skal lyde en stor ros til de gamle kollegaer (Vibeke Hove Hansen, Marianne Svendstorp osv.), som holder den litterære fane meget højt og kommer med tankevækkende, pr0vokerende og opildnende indlæg. Der er mange bøger, jeg burde se at få læst! Og så er halvårets ambassadør Leonora Christina Skov's mange indlæg sjove. Bibliopaten overlever helt sikkert også som feed - hvordan har jeg egentlig kunnet leve uden ?Biblioteksfeed - overlever, selv om jeg er flittig toglæser af diverse fagblade, så skal ingen mulighed for faglig udsyn bremses. Til gengæld ryger aviserne, det må være nok med abonnementet på Politiken og så de gratisaviser, som jeg falder over i toget eller frokoststuen. Afslutningsvis faldt jeg over to nye feed, som tilføjes : Fortællingen.dk. blog og så har IFLA jo en børnesektion, hvor Lars Aagaard på bedste vis repræsenterer Danmark - det er altid værd at læse, hvad han skriver.

2. Google Talk gennemførte vi med Jette, men nu har jeg så prøvet det af med mig selv. Suk, og suk - også den hjemlige computer skal have sin tid til download af programmet. Men det lykkedes da, og da ingen af de inviterede (som jeg ved også er brugere) er på pt. haster jeg videre.

3. Flickr : Password til Yahoo var første trængsel, suk! Havde glemt at jeg ikke havde brugt det, som jeg plejede. Sikke en masse dårlig brugt tid (og strygebunken griner mere og mere af/til mig!) Nu ligger der så to nye billeder fundet på Flickr på bloggen.

4. LibraryThing : Dér huskede jeg forkert, mit bibliotek var helt og aldeles TOMT! Så det må være under Jette's, at vi hyggede os med at inputte hinanden aktuelle læste titler og så også nogle gode gamle (Og vi fandt jo ikke alt det, som vi søgte) Nu kalder jobbet = bus og tog til København, så det blev bare nogle få titler.